Designet
af
Cosmomedia.dk
|
Hvad er Ok-klubben?
Ok-klubben er en omsorgsklub, der tager sig af ældre, lettere
handicappede, førtidspensionister m.m. Vi er på 5 år
vokset fra 35 til 370 medlemmer, lige fra 45-95 år. Bruger du kørestol,
rolator eller på andre måder er gangbesværet er dette
ingen hindring for at blive medlem af OK-klubben, da vi netop gør
meget ud af denne gruppe mennesker.
Ok-Sønderborg er startet d. 18. januar 1969 og er en afdeling af den landsdækkende OK-organisation, som har 49 afdelinger rundt om i landet. Nogle afdelinger har flere klubber tilsluttet. Vi har en del udflugter med bus rundt omkring i det Sønderjyske
og enkelte længere væk. Dette er et ønske fra vores
medlemmer. Disse ture giver samtidig socialt samvær for de mange
enlige. Turene er meget billige, da vi gør alt for at holde prisen
nede.
Da mange af klubben's medlemmer er gangbesværet eller ikke kan
bruge offentlige transport, arrangerer klubben transport til vore større
arrangementer såsom: Mortensaften spisning - julefrokost - "gammeldags
høstfest"- pensionistfest til Byfesten - kaffebord til Ringridning
(til de 2 sidst nævnte sørger klubben for billetter, reservation
af borde på pladsen).
Vi har medlemmer i Sønderborg, Sydals, Nordborg, Broager, Augustenborg,
gråsten, Aabenraa samt Århus.
|